Skt. Nicolaigade 6 st.tv

5700 Svenborg.

Tlf: 62219222

Du kan komme i kontakt med os på telefonnummeret ovenover.

Telefon Tid

Man, ons, tor og fre kl. 10:30-12:30 (Tirsdag lukket)
  • Information om praksis

    Beliggenhed i centrum af Svendborg

Klinikken tager sig af undersøgelse og behandling af en række gigtsygdomme

Diagnose og behandling

SLIDGIGT

Indebærer, at man med alderen udvikler mangel på brusk i forskellige led. Kommer ikke af egentligt slid, men hedder slidgigt, fordi man rammes af det, når man bliver ældre. Rammer sjældent nogen, før de er blevet 50 år gamle. Rammer typisk kun enkelte led ad gangen, men kan dog angribe flere fingerled nogenlunde samtidigt.

LEDDEGIGT

- og bl.a. også psoriasis-gigt, hvor der er tale om nogle betændelsestilstande i leddene. Disse betændelser opstår som følge af forstyrrelser i en lille del af immunsystemet (dette har ikke med svækkelse af immunsystemet at gøre). Kan derfor behandles med specielle typer af medicin, der dæmper sådanne forstyrrelser. Rammer i reglen (før eller siden) mange led på én gang.

OVERBELASTNINGS-TILSTANDE

også kaldet bløddelsgigt. Skyldes overbelastning især via arbejde eller sport. Rammer sener, ledbånd, seneskedehinder, seners tilhæftninger på knogler, slimsække nær leddene og muskler. Oftest er der blot tale om et enkelt overbelastet område af kroppen. De fleste skuldersmerter og rygsmerter må siges at tilhøre den kategori.

Derudover

Til undtagelserne fra ovennævnte inddeling hører bl.a. urinsyre-gigt, der skyldes udfældning af urinsyre-krystaller i leddene. Udover egentlig gigt findes der forskellige typer af kroniske smertetilstande, som ofte vurderes ved en reumatolog. Det gælder bl.a. fibromyalgi og whiplash-følger, hvor det må antages, at der foreligger en smerte-overfølsomhed i nervesystemet. I tilfælde, hvor en overbelastning ender med at give kroniske smerter, kan dette også antages at skyldes smerteoverfølsomhed i den pågældende region af kroppen.