Transportgodtgørelse
Visse kommuner yder dette (bl.a. Ærø Kommune). Du må selv spørge ved kommunens ‘borgerservice’, om det kan lade sig gøre – og i så fald hvordan. Der kan inde på klinikken udleveres dokumentation for fremmøde. Spørg efter dette ved sekretæren.
Kopi af journalen
En sådan kan fremsendes, hvis du har medbragt eller sendt en frankeret kuvert med dit navn på. Journalen kan også fremsendes som email, men kun i det krypterede e-mail-system.
SMS påmindelse
Hvis vi på forhånd har fået dit mobiltelefon-nummer, vil du dagen før dit fremmøde modtage en påmindelse om dato og klokkeslæt.
Opfølgning efter MR-skanning
Vi er gentagne gange ude for, at man først ringer for at bestille svar på en MR, efter at en sådan er blevet udført. Opfølgning bør som regel ske ved et fremmøde på klinikken. Det sker jævnligt, at der er 1 – 2 måneders ventetid på opfølgning herinde – fra det tidspunkt, hvor man ringer. Derfor bør du ringe og bestille en tid til opfølgning, så snart du har fået dato for din MR-skanning. Der går i øvrigt typisk 12- 14 dage fra at skanningen er udført og indtil der foreligger en beskrivelse ved os.